Sigurds Danmarkshistorie

17/10/2019 14:00

Tag med på en tur i tidsmaskinen

Sofies far har opfundet en tidsmaskine, og ved en fejl bliver Sofie tryllet tilbage til Danmarkshistoriens begyndelse. Hun oplever istiden og stenalderfolket, hun møder Egtvedpigen, Grauballemanden, vikingerne og munkene – i guldalderen møder hun både H.C. Andersen og Grundtvig – og efter krigen i 1864 når hun frem til den moderne tid, hvor hun møder sine egne forfædre og dermed sin egen nære historie.

Hele tiden bygger dramaet på, om Sofie og hendes far kan genforenes. Forestillingen slutter med det åbne spørgsmål til publikum: Hvad kan vi bruge historien til, og hvordan kan vi dele den med hinanden på tværs af generationerne?

Sigurd Barrett har produceret teaterkoncerten i samarbejde med Det Kongelige Teater. Forestillingen instrueres af Louise Schouw.

Forestillingen henvender sig til alle mellem 5 og 100 år – børn, forældre og bedsteforældre.

Medvirkende: Sigurd Barrett, Adam Ild Rohweder, Ellinor Barrett/Dagmar Barrett, Eskild Dohn, Martin Klausen, dansere m.fl.

Vidste du, at du som medlem af Horsens Ny Teaters Børneklub kan spare 15 kr. på en børnebillet til Sigurds Danmarkshistorie? Læs mere om børneklubben og alle fordelene, og om hvordan du bliver medlem her.